1000 stadig uden strøm efter storm

NESA sætter ledninger op. - Foto: Miriam Dalsgaard
NESA sætter ledninger op. - Foto: Miriam Dalsgaard
Lyt til artiklen

Omkring 1000 kunder hos det sjællandske elselskab NESA var lørdag aften stadig uden strøm i deres hjem, efter at en kortvarig, men kraftig storm tidligt lørdag morgen ramte store dele af Sjælland. Hårdest tog vindstødene fat i det nordlige Sjælland, hvor træer flere steder væltede og lagde sig på tværs af vejene. I løbet af dagen har i alt omkring 2200 af NESA's 530.000 kunder i Københavns, Frederiksborg og Roskilde Amter blev ramt af strømudfald. 75 medarbejdere arbejdede på højtryk for at få strømmen tilbage. De fleste får strøm i nat NESA's informationschef, Lone Rasmussen, sagde ved 18-tiden lørdag, at hun forventer, at langt de fleste ville få strømmen tilbage i løbet af natten. »Men nogle vil nok først få strøm igen søndag morgen. Meget vil afhænge af, om stormen fortsætter«, siger informationschefen til Ritzau. Ifølge vagthavende på Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) Ole Månsson toppede stormen omkring klokken 6 lørdag morgen. Falck måtte rykke ud godt 100 gange især efter væltede træer, men også til beskadigede tage, et par væltede gavle og skilte, der var blæst ned.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her