Besøget hos lægen kan fra på onsdag foregå per e-mail via sundhedsvæsenets store satsning - den ny hjemmeside sundhed.dk. Sundhed.dk samler oplysninger om sundhed og behandling et sted, både for borgerne og for fagfolk. Ud over e-mail konsultation vil man som patient blandt andet kunne bestille tid hos sin læge og finde informationer om ventelister via hjemmesiden. Den elektroniske udgave af den praktiserende læge kræver dog, at lægen har internet og meldt sig til ordningen. Mere avancerede muligheder på vej På længere sigt skal siden udvides med mere avancerede muligheder. Lægen skal blandt andet kunne hente røntgenbilleder frem på skærmen, mens patienterne for eksempel skal have adgang til sin egen journal. Mærsk Data står for sidens sikkerhed. Alle personlige oplysninger er krypterede, så uvedkomne ikke kan kigge med. For at bruge sidens muligheder fuldt ud skal man på længere sigt desuden have den såkaldte elektroniske signatur. Signaturen er et elektronisk certifikat, der installeres på computeren og et password. Man kan dog bruge alle områder, der ikke indeholder personfølsomme oplysninger uden certifikat og password.
Gå til lægen med en e-mail
Lyt til artiklen