Hvert år konstateres der 4000 tilfælde af livmoderhalskræft. Hvert år dør 200 kvinder af sygdommen. Halvdelen af de kvinder, der får den triste diagnose, har ikke benyttet sig af tilbuddet om screening. Derfor opfordrer sundhedsordfører fra De Konservative, Else Theill Sørensen alle amter til at indføre en forbedret analysemetode, som man blandt andet har indført i Fyns Amt. Hun mener, at den nye analysemetode vil få flere kvinder til at komme til screening. Flere vil deltage Selve undersøgelsen foregår på samme måde ved at lægen tager en celleprøve fra livmoderhalsen. Det nye den såkaldte monolayer-teknik er, at prøven afrystes i en fikseringsvæske i stedet for at blive bredt ud på en plade. »Den nye metode vil få flere kvinder til at deltage. Screeningen vil få et bedre rygte, fordi færre prøver skal tages om. Det giver en mere sikker diagnose«,siger Else Theill Sørensen. Hun mener, at amterne selv skal finde pengene til den nye metode, og selv om det vil koste penge på kort sigt, så vil amterne kunne spare på lang sigt. Både fordi prøverne bliver mere sikre, men også fordi flere kræfttilfælde vil blive opdaget i tide, og behandlingsformen ikke bliver så krævende. Bedre prøver på Fyn For omkring to år siden indførte Fyns Amt en ny metode til at analysere screeningsprøverne mod livmoderhalskræft. Det har forbedret kvaliteten af prøverne, men ledende overlæge på Patologisk Institut ved Odense Universitetshospital, Martin Bak, afviser, at det får flere kvinder til at komme til screening. »Kvinderne opdager ikke forskellen. Det nye sker, når prøven er taget. At man forøger prøvekvaliteten har intet at gøre med, om kvinderne kommer til screening. De to ting har intet med hinanden at gøre, og det bør ikke blandes sammen«, siger Martin Bak. Information går forud Han mener, at der skal andre midler til, hvis man skal få flere kvinder til at komme til screening. »Det er rigtigt at undersøgelsen har fået et bedre rygte, men det kræver man fortæller om det, og det opnår man kun ved informationskampagner«, siger han. I Fyns Amt er udgifterne til screening mod livmoderhalskræft blevet forøget med 1 million om året. Amtet regner med, at regnskabet på længere sigt vil gå op, men det er stadigt for tidligt at sige noget om, hvorvidt antallet af livmoderhalskræft er reduceret. Positivt med ny teknik Kræftens Bekæmpelse undersøger i øjeblikket, hvorfor der stadigt er 25 procent, der udebliver fra screeningerne mod livmoderhalskræft. Her vil man hverken be- eller afkræfte om den nye teknik vil få flere kvinder til at gå til screening. »Der er svært at sige, om det vil få flere kvinder til at komme til screening, hvis alle amter indfører den nye metode. Som forening hilser vi klart alle forbedringer velkommen, men det er også en dyrere metode. Derfor må man også afveje, hvor stor effekten er, men det har vist at være gode effekter ved den nye metode«, siger overlæge i Kræftens Bekæmpelse, dr. med., Iben Holten. Store regionale forskelle Lige nu analyserer foreningen, resultaterne af de gruppeinterviews med kvinder, som skal klarlægge, hvorfor kvinderne udebliver. »Indtil videre har vi fundet ud af en del af kvinderne ikke har tilstrækkelig med information eller oplever det som et relevant tilbud, men halvdelen af dem, der får livmoderhalskræft er under 50 år«, siger Iben Holten. Målet er at få 85 procent af kvinderne til at komme til screening. I dag er det 75 procent af de kvinder mellem 23 og 59 år, der får tilbudt en screening, der møder op. Der er dog store regionale forskelle. I Fyns og Nordjyllands amt ligger tallet på omkring de 90 procent, mens nogle amter er helt nede på 60 procent. Det har ikke været muligt at få oplyst, hvilke amter det drejer sig om.