Fire danskere er foreløbig ramt af den influenzavirus, som stammer fra provinsen Fujian i Kina, og som har kostet menneskeliv i USA, Storbritannien, England og Irland. Også landene Norge, New Zealand og Australien har smittede. Den nye virus har skabt panik blandt andet i USA, hvor foreløbig seks børn er døde. Amerikanerne er ved at løbe tør for influenzavaccine. Men Statens Serum Institut opfordrer ikke til at lade børn vaccinere, med mindre de har astma eller cystisk fibrose. »Influenza kan være en alvorlig sygdom. Der dør hvert år personer, også børn, som følge af influenza«, udtaler overlæge Susanne Salomonsen på Statens Serum Instituts hjemmeside. Hun tilføjer, at antallet af influenzatilfælde nu er højere end normalt, men der er ikke tale om en epidemi. De fleste influenzaramte er børn fra 0-14 år, og der kommer flere og flere 0-4-årige til. Det betyder dog ikke, at det er Fujian-virussen, som breder sig, selv om den i andre lande i højere grad rammer børn. Ikke dækket af vaccinen Fujian-virusset blev opdaget så sent, at der ikke er taget højde for det i den vaccine, som uddeles i år, men Susanne Samuelson oplyser på Statens Serum Instituts hjemmeside, at den nuværende vaccine stadig vil beskytte generelt mod influenza-sygdom og død. Der er fra andre lande i Europa ikke rapporteret om hverken udsædvanlig høj dødelighed eller om mere alvorlige sygdomstilfælde som følge af Fujian virus end det, man normalt ser under en influenzaepidemi. Langt de fleste mennesker kommer sig uden mén efter influenza. USA løber tør for vaccine CDC, USA's svar på Statens Serum Institut, oplyser, at ikke blot antallet af influenzaramte, men også omfanget af komplikationer er kommet bag på myndighederne. Den ondartede stamme af influenza, A-Fujian-H3N2, har ramt hårdt og bredt, og hidtil er seks ellers raske børn døde. Lungebetændelse, nyre- og hjertesvigt, hjerneskade og stafylokokinfektioner er nogle af influenzaens følgesygdomme, som børn er blevet indlagt med over hele USA. Amerikanerne er nu løbet ind i nye problemer, idet vaccinen er ved at slippe op.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























