Nordea har onsdag bortvist en ledende mandlig medarbejder i det københavnske filialnet for bedrageri. Samlet er banken blevet bedraget for op mod 10 millioner kroner, oplyser informationschef i Nordea Jens Bekke. Medarbejderen er nu blevet anmeldt til politiet. Bankens kunder går fri Der er ingen kunder eller kundekonti involveret i bedrageriet, oplyser Nordea. Bedrageriet er blevet opdaget gennem Nordeas egen kontrol af medarbejdernes posteringer og kontoforhold. Hul i intern sikkerhed Medarbejderen havde fundet et hul i den interne sikkerhed, som han havde udnyttet til at oprette fiktive lån. Bedrageriet blev opdaget tirsdag. Tirsdag aften og nat samlede Nordeas interne sikkerhedsenhed dokumentation for ulovlighederne, og onsdag blev medarbejderen konfronteret med anklagerne om bedrageri. Manden indrømmede på stedet.
Chef bedrager Nordea for 10 millioner
Lyt til artiklen