EU-veteran: Et lykkeligt sammenbrud for Europa

»Det var det bedste, der kunne ske, en guds lykke for Europa«, siger EU-veteranen Niels Ersbøll, der 1980-94 var generalsekretær for EU's ministerråd. »Det giver regeringerne en chance for at køle af og komme til fornuft«. Kompromis ville give et 'halt' EU »Man kan ikke lave et kompromis uden at opgive hele projektet. Et kompromis ville få EU til at halte. Alle objektive vurderinger viser, at det ville være totalt uansvarligt ikke at følge konventets forslag om stemmeregler«. »Der bliver tænkt alt for lidt europæisk og alt for nationalt. Der mangler statsmænd som Helmut Kohl, Willy Brandt eller Francois Mitterrand; folk, der er parate til at se ud over den nationale næsetip«. 'Prodi har ikke forstået sin rolle' EU-kommissionen har også været et problem i processen, mener den tidligere generalsekretær. »Romano Prodi har ikke som Jacques Delors forstået, at kommissionen skal være fødselshjælper«. Niels Ersbøll sætter sin lid til folkestemningen rundt i EU: »Europæerne er ikke trætte af EU; de er trætte af EU-regeringernes elendige håndtering af Europa. Det budskab burde trænge ind hos topmødedeltagerne«. Analytiker: Meget alvorlig krise Den anerkendte EU-analytiker Peter Ludlow, der grundlagde tænketanken Center of European Policy Studies, mener derimod, at EU står i en meget alvorlig krise: »Den slags forhandlinger afhænger meget af, hvilke stater der leder dem. Se sidste år på Københavnstopmødet, som blev ledet på fremragende vis med grundige forberedelser. Det, der er sket her i Bruxelles, beviser jo bare, at man ikke kan regne med at løse så store problemer bare ved hjælp af sin personlige charme«. »Rent teknisk kan EU selvfølgelig bare fortsætte. Nicetraktaten gælder jo, men politisk er det en meget alvorlig krise. Det er ikke sandsynligt, at forhandlingerne kommer hurtigt i gang efter nytår, for vi har et spansk valg i marts, så vi får tidligst forhandlinger i april-maj«. Overrasket Anne Mette Vestergaard, der er europapolitisk chefrådgiver på Institut for Internationale Studier, er meget overrasket over sammenbruddet. »Bortset fra de sidste tre dage inden topmødet var der jo tegn på, at polakkerne og spanierne ville give sig. Det burde have været til at håndtere, og sammenbruddet kan skyldes Silvio Berlusconis forhandlingsledelse«. »Der var mange muligheder for et kompromis uden at udvande konventets forslag. På den anden side er det bedre med en udskydelse end en udvanding«. Tidsplanen kan skride Hun frygter, at det bliver svært for EU at holde tidsplanen for forfatningstraktatens ikrafttræden. Hidtil har det været planen at skrive traktaten under 9. maj næste år. Derefter skal den ratificeres af medlemslandene, så den kan træde i kraft 1. januar 2006. »Nu skal irerne starte deres formandskab med en kæmpekrise, og det bliver svært«, siger Anne Mette Vestergaard. »De har ikke ret lang tid. Det hele kan meget vel blive udskudt«. Kan nås Lektor Marlene Wind, Institut for Statskundskab ved Københavns Universitet, tror ikke, at sammenbruddet er »så slemt for Europa. Før man begræder det for meget, må man huske, at der også er noget tid til foråret. Tidspresset skyldtes, at italienerne gerne ville have en færdig traktat som en fjer i hatten«. »Nu skal man heller ikke glemme, at for nogle måneder siden var der mange, der tvivlede på at nå det inden jul. Især tyske eksperter har været inde på, at det er blasfemisk at jappe noget så vigtigt som en ny europæisk forfatning igennem på kort tid«, siger Marlene Wind. »Selv om sammenbruddet ikke er så slemt for Europa, er der et par problemer forude«, siger Marlene Wind, der som andre analytikere taler om for stor stædighed på begge sider. Nye krav »For det første kan man risikere, at hele kabalen åbnes igen. Når EU-lederne mødes om traktaten næste gang, kan man risikere, at andre lande pludselig melder sig med nye krav«. »For det har givet europæerne endnu et indblik i, hvilken børnehave et topmøde kan udvikle sig til, når det helt store skyts trækkes frem. Så sammenbruddet har næppe gavnet den folkelige opbakning«.