Hvis regeringen nedlægger amterne og i stedet opretter regioner styret af regionsråd, som udelukkende består af samtlige borgmestre i kommunerne, er det slut med de små partiers indflydelse på det regionale niveau. De små partier får ikke meget politisk indflydelse, hvis regeringen nedlægger amterne og istedet indfører regionsråd styret af borgmestre. Vil ryge helt ud De små partier som Dansk Folkeparti, Kristendemokraterne og Enhedslisten vil ryge helt ud af regionalpolitik, hvis "borgmestermodellen" bliver gennemført, da de ikke er store nok til at få borgmesterposten i kommunerne. Det vurderer valgforskere fra tre universiteter over for Amtsrådsforeningen nyhedsmagasin, Mandat. Mandat har talt med valgforskerne Johannes Andersen fra Aalborg Universitet og Hans Jørgen Nielsen fra Københavns Universitet samt professor ved Institut for Statskundskab på Århus Universitet, Jørgen Elklit. Markant skæv fordeling Jørgen Elklit siger, at i og med S og V sidder på langt de fleste borgmesterposter, vil fordelingen i et regionsråd bestående af borgmestre blive markant skæv i forhold til valgresultatet og altså i forhold til vælgernes holdning i regionen. Hver fjerde vælger stemte ved sidste amtsrådsvalg på mindre partier og lokallister, som sidder på 71 mandater ud af det samlede antal mandater på 384 i amterne.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























