Hverken regeringen eller Dansk Folkeparti har tænkt sig at vende helt op og ned på dagpengesystemet, når det ad åre kommer til en reform. Det tilkendegav statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) og Dansk Folkeparti onsdag i folketingssalen. Under en forespørgselsdebat sagde statsministeren, at det nuværende dagpengesystem »fungerer grundlæggende udmærket«, ligesom han fastslog, at regeringen ikke agter at pille ved satserne. »Der er ingen grund til et attentat mod dagpengesystemet«, sagde Fogh Rasmussen. Dansk Folkeparti betingede sig på forhånd, at en dagpengereform ikke må føre til forringelser.
Fogh beroliger om dagpengereform
Lyt til artiklen