Danmark bagud med EU-regler

Danmark er bagud med at gøre to EU-direktiver, der skal sikre mindre forskelsbehandling på arbejdsmarkedet, til dansk lov. Begge direktiver er fra 2000 og skulle have været gjort til dansk lov inden 19. juli i år. Regeringen forsøgte i foråret at komme igennem med et lovforslag, men blev stemt ned af oppositionen og Dansk Folkeparti. Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V) har genfremsat forslaget. Ved første behandling fik det samme modstand som før. Uenighed om tørklæder Uenigheden drejer sig ikke om retten til at bære eller forbyde tørklæder. Oppositionen kræver et særligt nævn, som lønmodtagerne kan klage til, mens regeringen vil lade sager behandle af domstolene. Det vil Venstre og konservative, der i sin tid var imod at give SR-regeringen mandat til direktiverne, ikke være med til. De to partier mener ikke, direktiverne kræver et særligt klageorgan og vil - populært sagt - ikke overopfylde direktiver, de egentlig er imod. Den nye lov vil stille lønmodtagere, der diskrimineres, bedre, mener centerleder Niels-Erik Hansen, Dokumentations- og Rådgivningscentret om Racediskrimination, DRC. »For det første indføres begrebet tro direkte i loven og for det andet kommer der delt bevisbyrde. Det er altså ikke, som i Føtex-sagen, alene op til den krænkede at bære hele bevisbyrden«, siger han. Niels-Erik Hansen tilføjer, at lovforslaget også implementerer to af de FN-konventioner, som regeringen ikke vil gøre til dansk lov - ILO-konventionen og konventionen mod racediskrimination. DRC mener, at Danmark som næsten alle øvrige EU-lande burde indføre et klageorgan. Efter bogen Den ny lov ville næppe have ført til et andet udfald af Føtex-sagen, for de relevante paragraffer er nærmest ens. »Dommen er lige efter bogen«, siger jurist i Dansk Arbejdsgiverforening, Flemming Dreesen. »Dommen er et klart budskab«, sagde integrationsminister Bertel Haarder (V) torsdag aften til TV 2. »Ens påklædningsregler kan føre til, at man ikke må gå med tørklæde«. Også Laurits Rønn fra Dansk Handel & Service er tilfreds med »en klar dom«: »Den giver ikke carte blanche til virksomheder om, at de kan forbyde tørklæder, men slår fast, at der skal særlige grunde til det«.