Frederik og Marys bryllup flytter studentereksamen

Brylluppet mellem det royale par laver rod i planlægningen af eksamen. - Foto: Thomas Borberg
Brylluppet mellem det royale par laver rod i planlægningen af eksamen. - Foto: Thomas Borberg
Lyt til artiklen

Umiddelbart efter offentliggørelsen af kronprins Frederik og Mary Donaldsons bryllupsdato, modtog Undervisningsministeriet klager fra gymnasieelever. De var utilfredse med, at de på bryllupsdagen, fredag 14. maj, skulle til skriftlig eksamen i matematik. Og nu har Undervisningsministeriet skiftet mening. I begyndelsen af december fik alle gymnasier og erhvervsskoler tilsendt en ny eksamensplan, som friholder 14. maj. Dermed slipper blandt andre 14.000 gymnasieelever for at skulle til eksamen på bryllupsdagen. Første gang at plan bliver ændret Formanden for landets gymnasierektorer, Peter Kuhlman, har ikke før oplevet, at ministeriet ændrer den allerede udsendte plan. »Man kan diskutere, om man skal flytte og bytte rundt på alle eksamener i de skriftlige fag på grund af et bryllup. Jeg synes godt, at eleverne kunne sidde til klokken 14 og skrive en opgave og så følge kronprinsen i fjernsynet bagefter«, siger Peter Kuhlman. Ifølge den ansvarlige for eksamensplanlægningen i Undervisningsministeriet, Søren Vagner, er eksamener flyttet allerede nu for at undgå kaos senere. »Når vi planlægger studentereksamen, er det jo ikke en lille opgave. Når datoerne ligger fast, er det svært at flytte det hele efterfølgende, så bryder en hel masse sammen«, siger Søren Vagner.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her