En vellykket redningsaktion under særdeles svære forhold. Sådan beskriver chefbiolog Henrik Flintegaard fredagens anstrengelser ved Nordsømuseet i Hirtshals, det brændte ned til grunden i tirsdags. Omkring 15 pighajer, et par sømrokker, to gråhajer, en enkelt knurhane og syv nyfødte pighajer blev i går reddet op af det grumsede vand i kæmpeakvariet 'Oceanarium'. En stor byggekran sænkede forsigtigt biologer udstyret med net og spand ned til det revnede bassin, hvor vandstanden stadig er tre-fire meter. En masse stumper fra taget er faldet ned i vandet, og der ligger et ulækkert lag på overfladen. Kun fisk fra overfladen blev fisket op Faren for, at tagdele skulle styrte ned, gjorde arbejdet besværligt, og kun fisk, der gik i overfladen, blev hevet op. Efter redningsaktionen vurderede Henrik Flintegaard, at en stor del af akvariets omkring 4.000 fisk ligger døde på bunden. De overlevende og heldige blev smidt over i et karantænebassin, hvor de skal svømme rundt, indtil et nyt akvarium står opført. Redningsarbejdet indstillet Redningsarbejdet blev indstillet ved eftermiddagstid. »Vi kunne ikke få fat i flere fisk. Der var en del uro, så de gemte sig sikkert af forskrækkelse. Men det er heller ikke sikkert, at der er så mange tilbage i god stand«, forklarer Henrik Flintegaard, der definitivt har afskrevet museets berømte klumpfisk. Biologerne håber, at de tilbageværende fisk har fået lidt ro i løbet af natten og er mere samarbejdsvillige i dag, hvor redningen genoptages.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
Lyt til artiklenLæst op af Johanne Lerhard
00:00
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Christian Jensen




























