Julen er tyvenes fest

Arkivfoto: Thomas Borberg
Arkivfoto: Thomas Borberg
Lyt til artiklen

Julen varer længe, koster mange penge, hedder det i en velkendt julesang. Men julen bliver endnu dyrere for de uheldige danskere, der kommer hjem fra julebesøg til et hus, som indbrudstyve har endevendt for at finde værdier. Juleaften ventes at give fem gange så mange indbrud som en normaldag, skriver Ritzau. Tendensen er nogenlunde den samme de øvrige juledage. 500 indbrud juleaften Ifølge Forsikringsoplysningen ventes der 500 indbrud i boliger juleaften. De vil koste selskaberne 9 mio. kroner i erstatninger. 1. Juledag vil resultere i omkring 250 indbrud med 4,5 mio. kroner i erstatninger, mens 2. Juledag ifølge prognoserne udløser cirka 200 indbrud med erstatninger for 3,5 mio. kroner til følge. Danskerne kan selv beskytte sig mod indbrudstyve. Få naboen til at hælde lidt skrald i affaldssækken, fjerne aviser og reklamer fra postkassen og måske sætte sin bil i ens carport, lyder en række råd fra forsikringsselskaberne. Hvis hjemmet ser beboet ud, lister tyven ofte videre i stedet for at bryde ind, vurderer Forsikringsoplysningen.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her