Geologer har fundet guld på øen Storø, 40 kilometer øst for den grønlandske hovedstad Nuuk. De bedste prøver indeholder 90 gram guld pr. ton, hvilket er noget højere end ved den eksisterende Nanulaq-guldmine i Narnortalik i Sydgrøndland, hvor lødigheden er på 20 gram guld pr. ton. Hjemmestyret satser De foreløbige prøver er så lovende, at de hjemmestyreejede selskaber Greenland Ressources og NunaMinerals er gået sammen for at videreføre efterforskningen. Guldet er foreløbig blevet kortlagt på en seks kilometer lang strækning. »Vi befinder os tidligt i efterforskningen, og der vil gå mindst fem år, før der bliver tale om udvinding. Guldfundet minder om tidligere fund i Australien og Canada, hvor der var tale om store forekomster, men det er endnu for tidligt at sige, hvor mange penge, der er i minedriften«, siger direktør Ole Christiansen fra efterforskningsselskabet NunaMinerals, som har ledet undersøgelserne, til Ritzau. Minedrift vil kræve samarbejdspartner Bjergarterne nær Nuuk er op til 3,8 mia. år gamle, og guldet blev dannet for cirka 2,5 mia. år siden. Skal en egentlig minedrift i gang er de hjemmestyreejede selskaber afhængige af en international samarbejdspartner.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























