Mange med tog i julen

Siden i fredags har DSB fragtet omkring 25.000 passagerer over Storebælt om dagen. - Foto: Jens Dresling
Siden i fredags har DSB fragtet omkring 25.000 passagerer over Storebælt om dagen. - Foto: Jens Dresling
Lyt til artiklen

Traditionen tro har det været svært at opdrive ledige togsæder hos DSB i dagene op til jul, hvis man ikke har fået bestilt pladsbillet i tide. I år har der imidlertid været endnu mere aktivitet på banegårdene end normalt, fordi juleaften falder på en onsdag, og der derfor har været en ekstra rejsedag. »Mægtig meget udsolgt« »Juleaftensdag er der mægtig meget udsolgt indtil middag, men herefter bliver der bedre plads«, siger Jens Mortensen, kapacitetschef hos DSB. Siden i fredags har DSB fragtet omkring 25.000 passagerer over Storebælt om dagen, hvilket er nogenlunde samme niveau som sidste år. I dag forventes 12-14.000 at rykke ind. Enkelte overfyldte tog »Der har selvfølgelig været overfyldte toge, men så mange har det heller ikke været. Omkring 20-22.000 har købt pladsbillet om dagen, og langt de fleste rejser som sagt ud tidligt. Far, mor og børn gider ikke komme sent frem, når de rejser ud, så efter klokken 17 plejer der at blive god plads«, siger kapacitetschefen. Normalt plejer snestorm og DSB at være to ord, der ikke harmonerer særlig godt sammen, men det generelt set falske snestormsvarsel kom faktisk DSB til gode. »Det fik nemlig mange til at købe pladsbillet. Vi har ellers set en tendens til, at folk først køber pladsbillet meget sent i år, men snestormen satte gang i salget«, siger Jens Mortensen. Lun juleaften Hvis man ikke er til togkørsel, men kører bil, så tegner juleaften lovende. »Omkring middagstid får varmen så godt fat, at der ikke er nogen umiddelbar fare for rim eller sne på vejene, bortset fra på Bornholm, hvor der er faldet en del sne«, siger Søren Brodersen, vagthavende hos Danmarks Meteorologiske Institut. Han pointerer dog, at der i morgentimerne kan være rimglat i de østlige egne og Østjylland, fordi vejtemperaturerne på det tidspunkt fortsat kan ligge under frysepunktet. »Men dagtemperaturerne stiger i løbet af dagen, så vi ender med at få en juleaften med mellem 3-7 grader«, siger meteorologen.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her