Flere transportfly er rykket op på politikernes ønskeseddel til de kommende forhandlinger om et nyt forsvarsforlig. »Danmark har brug for større transportkapacitet her og nu«, siger folketingsmedlem Søren Gade (V). Han er medforfatter til bogen 'Den forandrede verden', hvor han og Venstres udenrigspolitiske ordfører Troels Lund Poulsen analyserer kravene til de kommende års sikkerhedspolitik. Danmark mangler »løftekapacitet« »Problemet med at få hjælpen hurtigt nok til Iran er det seneste eksempel på, at Danmark ikke har »løftekapacitet« nok, som det hedder i fagsproget«, siger Søren Gade. Han henviser bl.a. til, at både frømænd og jægersoldater måtte vente på at komme til Afghanistan, fordi der ikke var fly til rådighed. Søren Gade forestiller sig, at flyvevåbnet laver faste aftaler med civile flyselskaber, så »vi altid kan få mænd og udstyr af sted inden for en bestemt frist«. Socialdemokraternes forsvarsordfører Per Kaalund er enig i, at forsvarets tre Herculesfly er »for få og for små« til Danmarks internationale indsats: »Men vi skal tænke på, at der også er opgaver i Danmark - bl.a. i Grønland og på Færøerne - hvor vi har brug for mindre transportfly«. Per Kaalund forestiller sig, at Danmark laver aftaler med f.eks. Tyskland om flytransport. »Vi må leje os frem. Alle lande skal ikke kunne alt, og nu har Danmark fået en rolle som transportør til søs«. Russiske fly I Beredskabsstyrelsen siger underdirektør Jørgen Holst Hansen, at den forsinkede afgang til Iran »er første gang, aftaler om at leje fly ikke virkede efter planen«. »Nu gik det heller ikke så galt, som det kunne. På grund af den forsinkede afgang fra Billund kunne vi flyve direkte til Bam. Ellers skulle holdet have været ud på en længere biltur fra lufthavnen Kerman - det tog det engelske hold 18 timer«. Jørgen Holst Hansen er meget tilfreds med de store russiske fly, som Beredskabsstyrelsen ved flere lejligheder har brugt: »Vi kan have det hele i en maskine, de flyver hurtigt og har en meget stor aktionsradius«. »Forsvaret kunne straks fredag stille med et Herculesfly, og det var for lidt. Derfor måtte vi leje«. Mangel på transport i NATO Forsvarets tre gamle Herculesfly af typen 130H udskiftes om kort tid med den lidt længere og hurtigere type 130J, men det er utilstrækkeligt i lyset af danske internationale opgaver. »Danmark burde i det mindste anskaffe fire Hercules 130J, som det oprindeligt var hensigten«, siger den sikkerheds- og forsvarspolitiske analytiker Preben Bonnén. »De fleste er jo enige om, at Danmark både militært og humanitært skal være mere aktivistisk. Så det drejer sig om at drage de økonomiske konsekvenser af ambitionerne, nemlig mere løftekapacitet«, siger Preben Bonnén. »Der er ikke hjælp at hente hos vore naboer, selv om f. eks. Tyskland vil anskaffe en hel flåde af de nye Airbus 400 M. Der er for lidt løftekapacitet i næsten hele den europæiske del af NATO«. Preben Bonnén forstår ikke, hvorfor »man ikke vender øjnene mod Rusland og andre østlande. De har gode og billige transportfly«.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Chastina Nees
80 år
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























