En ny lægeerklæring bliver afgørende for Kurt Thorsens fremtid. Kriminalforsorgen oplyser, at den bedrageridømte entreprenør skal gennemgå endnu en psykiatrisk lægeundersøgelse. »Erklæringen er helt afgørende for, at vi kan tage stilling til, hvor og hvornår Kurt Thorsen skal genoptage sin afsoning«, siger kontorchef i Kriminalforsorgen Lene Møller-Nielsen. Utilstrækkelige undersøgelser Kriminalforsorgens psykiatriske konsulent, Peter Kramp, mener, at de hidtidige lægeudtalelser har været utilstrækkelige, hvorfor Thorsen, der i september blev overfaldet af to medfanger i Sdr. Omme Statsfængsel, igen skal undersøges af en psykiater. En mentalundersøgelse er dog udelukket. »Det er en misforståelse, at der er tale om en mentalundersøgelse. Peter Kramp har anbefalet en grundigere psykiatrisk vurdering. Det er det, vi har indkaldt Kurt Thorsen til«, siger Lene Møller-Nielsen. Det betyder, at mindst en psykiater skal undersøge Kurt Thorsens sociale forhold, generelle helbredstilstand, forhold til rusmidler, samt eventuelle symptomer på en psykisk sygdom. Selv har Kurt Thorsen sagt, at han ikke kan være i sikkerhed noget sted i Danmark og ikke vil leve længe, hvis han skal tilbage til fængslet.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
80 år
Klumme
Debatindlæg af Jacob Birkler



























