Kritik af plan mod vejstøj

Flere hundrede tusinde danskere får ikke fred og ro, efter at de unge rødder og de frustrerede forstadsfædre har affyret dette nytårs sidste potensforlænger. De lever konstant med støj. Ikke den abrupte, voldsomme slags som fra raketter eller kanonslag. Snarere en vedblivende susen som fra en fyrværkerisol, krydret med lidt bulder og brag. Typisk en gennemfartsvej, hvor lastbilerne alt for ofte kører i huller i asfalten. 150.000 boliger plaget af støj 150.000 danske boliger, hovedparten i hovedstadsområdet, belastes med mere end 65 decibel. Det svarer groft sagt til, at man flytter sin dagligstue ind på en middeltravl banegård, og et sådant lydniveau opleves ikke overraskende som stærkt generende af hovedparten af befolkningen. De støjramte kan nu endelig se frem til en indsats fra politikerne - om end konkrete tiltag har lange udsigter. Miljøminister Hans Christian Schmidt (V) har netop fremlagt regeringens længe ventede oplæg til national strategi mod vejstøj. Strategien har været mere end ti år undervejs, for helt tilbage i 1993 besluttede den daværende SR-regering, at der i 2010 kun måtte være 50.000 boliger, der blev belastet med mere end 65 decibel. Konstant problem Men tallet er stort set ikke reduceret siden, og da VK-regeringen kom til, droppede man planlagte støjværnsprojekter til 200 millioner kroner. I foråret erkendte miljøministeren dog, at der »ikke var blevet taget godt nok hånd om støjproblemet hidtil«. Nu lægger han så op til ti statslige initiativer og vil derudover hjælpe kommuner, amter og borgere med at tilrettelægge deres støjindsats. Ni ud af ti støjbelastede boliger ligger langs kommune- og amtsveje. »Mindre støjende dæk, støjreducerende vinduer, udskiftning af vejbelægning og lokale hastighedsbegrænsninger. Det er nogle af mulighederne«, siger ministeren i en udtalelse. SF: En hån mod folk SF mener, at regeringen stadig ikke tager godt nok hånd om problemet. Partiets trafikordfører, Morten Homann, henviser blandt andet til punkt 2, hvor det hedder, at »forbrugerne oplyses om muligheden for at skifte til mindre støjende dæk«. »Det er alt for løst og en hån mod folk, der er plaget af støj døgnet rundt. Der bør være langt mere konkret handling«, mener Homann fra SF, der selv har udarbejdet et forslag til folketingsbeslutning. Partiet ønsker obligatorisk støjsvag asfalt og støjsvage dæk, lovpligtige lave grænseværdier ved ny- eller ombygning af boliger og trafikanlæg, og en handlingsplan, så de allerede støjramte boliger kan forbedres inden for en tiårig periode, for eksempel ved byfornyelse. »Det bliver ikke billigt, men vi mener, at pengene kommer igen i form af sparede sundhedsudgifter«, siger Homann og henviser til undersøgelser, der viser, at støj er sundhedsskadeligt. Dansk Folkeparti bakker imidlertid op om miljøministerens linje. »Vi vil selvfølgelig godt hjælpe folk med støjproblemer, men det kan jo blive dyrt at støjreducere i boliger, så i første omgang må man prøve at reducere støjen ved kilden, for eksempel dækkene og udstødningerne«, siger partiets miljøordfører, Jørn Dohrmann, der også støtter, at man først vil kortlægge og udarbejde handlingsplaner fra 2007 - det år, EU's støjdirektiv har sat som sidste frist. Det har ikke været muligt at få en kommentar til kritikken fra miljøministeren.