Nordsømuseet har fundet klumpfisken

Klumpfisken var akvariets største attraktion. - Arkivfoto: Tine Harden
Klumpfisken var akvariets største attraktion. - Arkivfoto: Tine Harden
Lyt til artiklen

Mere end to uger efter, at en omfattende band hærgede Nordsømuseet i Hirtshals, har dykkere nu endelig fundet den savnede klumpfisk, der var Oceanariets største attraktion. Dykkere har undersøgt de sidste tre meter vand i bassinet. Den 250 kilo tunge klumpfisk blev fundet ved det vindue, der revnede under branden. Tilfældig fangst Akvarieassistent Peter Gregersen fandt den døde fisk, som straks efter blev bjerget ved hjælp af et net og en liftkurv. »Det var tilfældigt, at jeg fandt den, for jeg var nede for at tage billeder til forsikringsselskabet. Bagefter svømmede jeg lige en runde og fjernede en død haj fra bunden. Herunder så jeg så klumpfiskens hale«, siger Peter Gregersen til DR Nordjylland. Døde under branden Peter Gregersen vurderer, at klumpfisken døde allerede under selve branden efter at være blevet ramt af nedfaldne tagdele. Fisken er rådden og er nu frosset ned. Museet har endnu ikke besluttet, om man vil forsøge at udstoppe klumpfisken, men dens tilstand taget i betragtning er vurderingen, at det næppe lader sig gøre. Peter Gregersen siger til Nordjyske, at der kun er enkelte levende fisk tilbage i akvariet, men at deres tilstand er så dårlig, at de ikke har stor chance for at overleve. Olievædet klud startede branden Branden brød ud i Nordsømuseets cafeteria 16. december 2003 og spredte sig hurtigt til store dele af akvariet. Enkelte fisk er reddet, men langt de fleste er omkommet. Der var en olievædet klud, der startede branden. Museets egne håndværkere havde glemt den på gulvet. Den selvantændte om aftenen.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her