Lykketoft tæt på flystyrt

Lyt til artiklen

En rystet Mogens Lykketoft blev lørdag et af øjenvidnerne til redningsarbejdet efter det tragiske flystyrt i Egypten, hvor 148 mennesker omkom. Ulykken skete i de tidlige morgentimer lørdag lige ud for kysten ved det egyptiske feriested Sharm el-Sheik. Og netop i det område holder den socialdemokratiske partiformand Mogens Lykketoft i disse dage jule- og nytårsferie med hele familien, skriver B.T. søndag. »Stemningen er noget trykket hernede, og vi kan se helikoptere og skibe deltage i redningsarbejdet«, sagde Mogens Lykketoft via en dårlig mobilforbindelse, da det lykkedes for hans pressechef Morten Boje Hviid at komme igennem til partiformanden. Blair på ferie »Så vidt jeg har forstået, meldte kaptajnen, at han havde problemer med at få flyet til at lette allerede under take-off«, siger Ulla Jepsen, direktør i Atlantis Rejser. Selskabet er dansk stor-operatør på rejser til det populære ferieområde på spidsen af Sinai-halvøen, hvor op imod 1.000 danskere i øjeblikket slikker sol. Lige nu holder også den britiske premierminister Tony Blair ferie i Sharm el-Sheik.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her