Flertal for folkevalgte regioner

Samtidig med at Strukturkommissionens rapport er sluppet ud, smider Dansk Folkeparti en mindre bombe i debatten om det fremtidige danmarkskort. Løkke ud af kattepine Stik imod tidligere erklærer partiets kommunalordfører, Poul Nødgaard, sig nu åben for en model med folkevalgte regioner til at varetage landets sygehuse. Det samme er på ønskesedlen hos Socialdemokraterne, og dermed er indenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (V) sluppet ud af en stor kattepine. »Vores ønske er at gå helt væk fra amterne og opgaverne fordelt på staten og kommunerne. Men vi siger også, at kan vi ikke komme igennem med det synspunkt, så vil vi ikke bare sætte os hen og være sure og sige, at så vil vi ikke noget som helst. Der er selvfølgelig nogle grundforudsætninger: Der skal være så få opgaver som overhovedet muligt, og de skal ikke udskrive skatter«, siger Poul Nødgaard. DF kræver frivillige sammenlægninger Spørgsmålet om amternes fremtid har været en af de største knaster blandt partierne i Folketinget. Blandt andet har Socialdemokraternes formand, Mogens Lykketoft, udtalt, at hvis regeringen sammen med DF bare sløjfer amterne, så vil Socialdemokraterne lave det om efter en valgsejr og indføre folkevalgte regioner. Dansk Folkeparti vil være åben for, at der indføres direkte valg til regionerne. Prisen for regionerne er dog, at kommunesammenlægningerne skal foregå frivilligt, og at de skal godkendes via folkeafstemninger. »Det direkte valg er en god måde at ansvarliggøre regionerne på. Det vil sige, at hvis borgerne mener, at regionerne ikke har løst de få opgaver, de har, så skal man også kunne ansvarliggøre nogen på det«, siger Nødgaard og siger videre: Ingen vetoret til S »Det er for at vise åbenhed, men omvendt vil jeg også godt sige til Socialdemokratiet, at hvis de tror, at de har nogen vetoret over for det her, så tager de fejl. Hvis S stiller sig fuldstændig op på bagbenene og for eksempel siger, at der også skal være skatteudskrivning i regionerne, så kan den køre sur dér. Det skal der ikke være«, lyder det fra Nødgaard. Selv om Dansk Folkeparti pludselig har budt op til dans, så får det ikke Socialdemokraternes Ole Stavad til at juble. Han noterer sig, at der nu er flertal for regionerne, men står fast på, at de skal kunne udskrive skatter. »Det er jo en del af ansvaret, for ellers kan man jo bare sige, at det er nogen andre, der giver for få penge. Det bliver nemt ansvarsforflygtigende«, svarer Stavad, som dog ikke vil kalde det for et ultimatum. »Jeg er ikke i en fase, hvor jeg siger, hvad der er ultimativt, og hvad der ikke er. Jeg siger, hvad der er vores udgangspunkt. Længere får du mig ikke«, siger Ole Stavad. Håb for amterne Anderledes glad er formanden for Amtsrådsforeningen, Kristian Ebbensgaard fra Venstre. Han har siden budskabet om et nyt danmarkskort kæmpet sammen med baglandet i Venstre for ikke at ryge i svinget. »Jeg har stor ros til Poul Nødgaard for denne melding. Den betyder utrolig meget for borgernes mulighed for at få indflydelse med stemmesedlen. Det er en glædelig besked«, lyder det fra Ebbensgaard, som også ønsker at beholde retten til at udskrive skat. Dansk Folkepartis oprindelige forslag om at komme af med amterne blev støttet af de konservative. De har fremlagt en plan med tre regioner, men det er uden folkevalgte politikere. Pragmatisk melding fra K I stedet skal medlemmerne udpeges fra kommunalbestyrelserne i den pågældende region. Den model må de konservative nu vinke farvel til. »Jamen, jeg synes, at det er positivt, at Dansk Folkeparti bevæger sig. På denne måde bliver det jo lettere at finde et bredt forlig«, siger Knud Erik Kierkegaard, der fastholder, at der ikke skal være valg til regionerne, selv om han ene mand forfægter synspunktet. »Det holder vi fast i indtil videre, men nu begynder debatten, og så lytter vi«, lyder det diplomatisk fra de konservative. Skepsis overfor minimumsgrænse Kommunalordførerne i Folketinget ville ikke umiddelbart købe Strukturkommissionens anbefalinger af, at de nye kommuner skal have minimum 30.000 indbyggere. Både SF og Enhedslisten advarer mod, at det vil betyde geografisk meget store områder i de tyndt besatte områder i Jylland. Heller ikke Socialdemokraternes Ole Stavad er umiddelbart parat til at støtte et tal på 30.000. »Det er en bagvendt måde at begynde på. Først må man finde ud af, hvad kommunerne skal løse fremover«, siger Stavad.