Den seneste tids hærværk og overfald på Indre Nørrebro får nu Københavns Rådhus til at reagere. En række forvaltningschefer vil hurtigst muligt mødes for at koordinere indsatsen. Og kultur- og fritidsborgmester Martin Geertsen (V) har besluttet at ansætte en opsynsmand, der allerede fra fredag skal holde øje med Blågårdens Bibliotek. Chikane Ifølge rådhuset chikanerer omkring 40 unge personale og brugere på biblioteket, og torsdag holdt bibliotekets medarbejdere møde, fordi de føler sig utrygge. Imens lød meldingen på bibliotekets telefonsvarer: »Grundet den sidste tids uro holder vi lukket i dag«. Medarbejdermødet fik Martin Geertsen til at reagere: »Situationen omkring biblioteket eskalerede så sent som i lørdags, hvor der var et opløb af unge, og det endte med, at en af brugerne blev overfaldet. Og der foreligger nu en politianmeldelse. Så nu har vi ansat en opsynsmand, der kender miljøet og er lidt bredskuldret, så han kan forhindre chikane og overfald«. Vagtværn kan komme på tale Martin Geertsen mener, at et egentlig vagtværn kan komme på tale, »hvis der igen sker en eskalering af voldsomhederne på kommunens kulturinstitutioner på Nørrebro. Jeg vil ganske enkelt ikke acceptere, at personale og brugere bliver udsat for vold og trusler«. Det sker efter flere episoder af hærværk og vold i de seneste måneder på blandt andet medborgerhuset på Kapelvej og enkelte skoler i området. Desuden bad kulturborgmesteren torsdag overborgmester Jens Kramer Mikkelsen (S) om at tage kontakt til de borgmestre, der har byens social-, integrations- og uddannelsespolitik som deres ansvarsområde. »De skal koordinere deres økonomiske ressourcer for at gøre noget ved den nuværende uholdbare situation«, siger Martin Geertsen. Forvaltninger drøfter situationen Henvendelsen fik overborgmester Jens Kramer Mikkelsen til at tage affære. Han har nu bedt de berørte forvaltninger om at mødes for at diskutere, hvordan problemerne kan løses. Han understreger samtidig, at kulturinstitutioner som biblioteker, idrætsforeninger og medborgerhuse ikke alene kan løse problemerne med de omkring 40 utilpassede unge på Indre Nørrebro.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Løkke går efter økonomisk ministerium til M: »Der er en kæmpe forskel på at sidde på regnemaskinen selv«
Hun lever som professionel jæger: »Det er svært at finde en mand, der er mand nok til mig«
Lyt til artiklenLæst op af Birgitte Kjær
00:00


Vi har lige været vidne til den måske største bedrift nogensinde i løbesporten. Men det er ikke løberen, der stjæler opmærksomheden
Lyt til artiklenLæst op af Anders Legarth Schmidt
00:00
Leder af Marcus Rubin
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kæmpestudie glæder professor: »Det er jo vanvittigt. Frygten for smerter fylder alt for meget«
Lyt til artiklenLæst op af Lars Igum Rasmussen
00:00


























