Nattergalen, kender du den? Det er indledningen på en kendt sang, men kan også være et godt spørgsmål til fremtidens generationer. For der er stor sandsynlighed for, at vors børn og børnebørn ikke vil kende nattergalen og i hvert fald ikke vil opleve den i den danske natur. Nattergalen er i dag en meget almindelig fugl i Danmark, men vil være tvunget til at flytte nordpå, hvis Jordens temperatur bliver ved med at stige. Det er konklusionen på et specialeprojekt fra Zoologisk Museum, der er lavet i samarbejde med Danmarks Miljøundersøgelser, skriver Berlingske Tidende. Mange fulge vil være væk Mikael B. Poulsen, der står bag specialet, har undersøgt konsekvensen af klimaforandringer, hvor temperaturen ligger tre grader over det vi kender i dag. Hvis den globale opvarmning slår igennem vil 20 procent af de 150 fuglerarter, der i dag findes i Danmark, være fløjet til nordligere breddegrader. »Klimaforandringerne er en realitet. Der kommer til at ske store forandringer. Ikke alene for fuglene, men for hele den danske flora og fauna«, siger Mikael B. Poulsen til Berlingske Tidende. Usikker fødesituation Selv om fuglene kan trække nord på, er det ikke sikkert, at de kan overleve i de nye områder. »Det store og ubekendte spørgsmål er, hvad der sker med fuglenes fødegrundlag, altså insekter og planter«. Det vil eksempelvis have store konsekvenser for de trækfugle, der kommer til Danmark for at yngle, hvis sæsonen for de dyr og planter, de skal leve er, er forrykket på grund af klimaforandringer, forklarer Mikael B. Poulsen til Berlingske Tidende. Mange dyrearter vil uddø Det er ikke kun Danmark, der mister fuglearter. Over alt på jorden vil mange arter uddø. Antallet af dyre- og plantearter, der er i fare for at blive udryddet er 100-dobblet som følge af den globale opvarmning. Det vurderer en international ekspertgruppe, der i går har offentliggjort deres undersøgelse i det anerkendte tiddsskrift Nature. Problemet er blandt andet, at mange dyrearter ikke kan flytte nye steder hen. »Mennesket fylder så meget, at dyrene ikke kan flytte sig, som de vil. En art kan jo ikke bare flytte sig fra middelhavsområdet til Nordeuropa. De skal igennem store industriområder, og det kan de jo ikke bare«, siger Carsten Rahbek, der er professor ved Zoologisk Museum i København, der også har været vejleder på specialet.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























