Foghs pressechef: En storm i et glas vand

Michael Kristiansen afviser at have løjet - det var en forglemmelse. - Arkivfoto: Johnny Frederiksen
Michael Kristiansen afviser at have løjet - det var en forglemmelse. - Arkivfoto: Johnny Frederiksen
Lyt til artiklen

Statsminister Anders Fogh Rasmussens pressechef afviser, at han har løjet over for offentligheden om sin rolle i tilblivelsen af statsministerens nytårstale, som viste sig at være kraftigt inspireret af et oplæg skrevet af Dansk Industris erhvervsjuridiske rådgiver. Kræver mindst en næste Flere partier har været fremme med krav om mindst en "næse" til pressechefen. Socialdemokraternes gruppeformand Pia Gjellerup mener, at Fogh bør fyre Michael Kristiansen. Til Ritzau siger Michael Kristiansen: »Når sagen er rejst politisk, så er det begrænset, hvad jeg kan sige. Men jeg mener, at det er en storm i et glas vand. Og det er jeg sikker på vil fremgå, når sagen nu behandles politisk. At det så lige er Pia Gjellerup som rejser sagen undrer mig ikke så meget - fordi jeg tror, at hun har et gammelt regnskab, hun skal have gjort op for Solhavegård. Det er et forsøg på tak for sidst med skandalesagen fra Solhavegård, hvor jeg var en af de journalister, som var med til få hende til at trække sig som justitsminister«, siger den tidligere journalist - med henvisning til sagen om det krakkede socialdemokratiske kursus- og højskolekompleks Solhavegård, som i 1993 medførte, at Pia Gjellerup måtte trække sig som justitsminister, fordi hun forinden havde været bestyrelsesformand for institutionen. Pressechefen fastholder, at det var misinformation, da han sagde, at han ikke knedte noget til talens oprindelse. »Det var en forglemmelse,« siger Michael Kristiansen. Han tilføjer, at han ikke ved, hvem der har opfordret Christopher Arzrouni til at skrive et udkast til nytårstalen. Udvalg: Spindoktorer må ikke lyve Folketinget vedtog i foråret 2003 at nedsætte et udvalg, som skal se på reglerne for regerings pressechefer - de såkaldte spindoktorer - efter flere uheldige sager i VK-regeringens levetid. Udvalgets formand, professor Jens Peter Christensen, siger, at det er indiskutabelt, at pressechefer skal tale sandt ligesom almindelige embedsmænd. Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Anders Fogh Rasmussen eller Statsministeriets departementschef, Nils Bernstein.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her