Den bedrageridømte Kurt Thorsen slipper ikke for at afsone sin straf i fængslet. Den tidligere byggematador har fået afslag på sin ansøgning om benådning, oplyser hans advokat Jørgen Lange. »Og det selv om Thorsens benådningsansøgning er underbygget af adskillige andre lægers tidligere erklæringer«, siger advokat Jørgen Lange til Ritzau. Ny undersøgelse af Thorsen Direktoratet for Kriminalforsorgen har - ifølge Thorsens advokat - tilbudt at se på benådningsansøgningen endnu en gang, hvis Thorsen forinden vil lade sig undersøge ved Retspsykiatrisk Afdeling i Risskov ved Århus. Kurt Thorsen, der indtil videre har nægtet at underkaste sig en sådan undersøgelse, har nu indvilget i at deltage, og det vil hans advokat meddele Direktoratet for Kriminalforsorgen tirsdag. Overfaldet i september Kurt Thorsen blev i september brutalt overfaldet af to gerningsmænd i sin celle i det åbne statsfængsel i Sønder Omme, hvor han afsoner en dom på seks års fængsel for bedrageri i PFA-sagen. Siden er han blevet behandlet for psykiske mén og har indtil nu fået sin afsoning udsat af Kriminalforsorgen. Kurt Thorsen har foreløbig sygeorlov fra sin afsoning frem til den 16. januar. Vidnede mod gerningsmænd Under overfaldet blev Kurt Thorsen slået i hovedet med en kødhammer og en billardkugle i sin celle i fængslet af to gerningsmænd. Han fik en hjernerystelse og en flænge bag øret. Han vidnede mod voldsmændene i begyndelsen af december, hvor de to gerningsmænd fik domme halvandet års fængsel. Selv har Kurt Thorsen sagt, at han ikke kan være i sikkerhed noget sted i Danmark og ikke vil leve længe, hvis han skal tilbage til fængslet.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























