Politiet i Ringsted leder med hunde efter en forsvundet 11-årig pige fra Fjenneslev mellem Sorø og Ringsted. Pigen blev set på cykel nær sin bopæl af to andre piger mandag kl. 17.00, men siden har ingen set hende. »Det ser ikke særligt godt ud. Det skal jeg gerne indrømme. For alle i hendes omgangskreds siger, at hun er kvik, pålidelig og altid kommer lige hjem, når hun har været nogen steder. Samtidig er hun kun 11 år. Det havde været noget andet, hvis hun var 14. Og hun er ikke særligt fremmelig af sin alder«, siger vagthavende ved Ringsted Politi, Elo Andersen til Politiken. Hundepatruljer Den 11-årige Josephine Simone Haaber Parris forlod SFO'en i Fjenneslev kl. 16.30 på en lilla mountainbike. Hun var iført mørkeblå overtræksbukser, lyserød dynejakke, hvidt halstørklæde og hvide luffer. På hovedet havde hun en lilla cykelhjelm, og på ryggen bar hun en sort skoletaske. Politiet har været i kontakt med samtlige pigens klassekammerater. Pålidelig og pligtopfyldende Josephine Simone Haaber Parris beskrives som almindelig af bygning og højde med halvlangt, kommunefarvet hår. Ifølge politiet er hun en pålidelig og pligtopfyldende pige, og der ligger tilsyneladende ingen uoverensstemmelser forud for hendes forsvinden. »Hun overholdt sine aftaler, og derfor er vi lidt på mærkerne. Vi vil meget gerne høre fra folk, som har set hende i området«, siger den vagthavende.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
80 år
Klumme
Debatindlæg af Jacob Birkler



























