Den 11-årige pige, der mandag aften en overgang var meldt savnet, blev fundet i god behold af en ansat i den SFO-ordning, som pigen var tilknyttet i Fjenneslev mellem Sorø og Ringsted. Ifølge Ringsted Politi var det en kvindelig pædagog, der genkendte pigen ved Holbergcenteret på Holberggade i Sorø, hvor pædagogen tilfældigvis kom forbi. Kvinden var klar over, at pigen var efterlyst og fik taget kontakt til politiet. Den 11-årige pige var gået hjemmefra, fordi hun følge politiet var "ked af nogle uoverensstemmelser med forældrene". »De sidder lige nu og får sig en god snak her på stationen, og så tager hun med forældrene hjem lidt senere. Heldigvis var det ikke værre«, siger vagthavende hos Ringsted Politi mandag aften. Bekymringen var særligt stor fordi pigen blev beskrevet som kvik og pålidelig, og som én der altid kom lige hjem.
11-årig pige fundet i god behold
Lyt til artiklen