Opløb til kongeligt bryllup

Lyt til artiklen

Når Mary Donaldson og kronprins Frederik 14. maj mødes foran alteret i Københavns Domkirke, vil det være kulminationen på en mere end ugelang fest. Mindre kan ikke gøre det for Danmarks kommende kongepar. Hoffets ledelse - hofmarskal Ove Ullerup, ceremonimester Christian Eugen-Olsen og hofchef Per Thornit - fremlagde mandag det foreløbige program for brylluppet. Lister over inviterede Den kongelige familie sidder i øjeblikket og laver lister over, hvem der skal inviteres, og før invitationerne er på plads, kan man ikke bestille det telt til Fredensborg Slotshave, hvor bryllupsfesten skal foregå. Allerede et par uger før 14. maj begynder deputationer med gaver at indfinde sig - der udsendes ikke ønskeseddel! - og 6. maj afbrydes bryllupsforberedelserne, fordi Canadas generalguvernør kommer på officielt besøg. Efter vielsen kører det nygifte kronprinsepar i karet gennem Strøget til Amalienborg, hvor der arrangeres en 'balkonscene' på Christian VII's Palæ - vel ikke mindst fordi Christian VII's Palæ både er det smukkeste og det bedst istandsatte af Amalienborgs fire palæer. Særligt monogram for brudepar Brudekjolens skaber og navnene på bryllupsgæsterne forbliver længe en hemmelighed, men der udsendes både en særlig bryllupsmønt og et bryllupsfrimærke, og brudeparrets gaver bliver udstillet efter brylluppet. Om kort tid offentliggør dronning Margrethe desuden det monogram, hun har skabt over brudeparrets navne, ligesom hoffet er på vej med en turplan for kronprins Frederik og kronprinsesse Marys ugelange togt rundt i Danmark på kongeskibet 'Dannebrog' i den sidste uge af juli. 20. januar tager menighedsrådet i Københavns Domkirke stilling til, om døbefonten skal flyttes, så den ikke står i vejen for Mary Donaldsens brudekjole - og -slæb.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad
Fylder engelske ord for meget i dansk?

Christian synes, at »det ville være über fedt, hvis TV2 lod ’news’ hedde ’Nyheder’«. Jörg skriver, at sprog »ikke kan styres«, mens Jens Oluf mener, at mange mennesker og især de unge »dybest set er ligeglade«. Hvad mener du?

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her