Folkeskolens biologitimer halter

Det står sløjt til med biologiundervisningen i folkeskolen. 40 procent af de lærere, som underviser i biologi, har ingen uddannelse i faget. En tredjedel af eleverne bliver undervist i almindelige klasseværelser frem for faglokaler. Og selv om faget er skræddersyet til studier og eksperimenter ude i naturen, sker det næsten aldrig. Det viser undersøgelsen 'Biologiundervisningens situation i folkeskolen og dens mulige fremtid' fra Danmarks Pædagogiske Universitet, som bliver offentliggjort tirsdag. Efteruddannelse er nødvendig Således udfører over 80 procent af eleverne kun praktiske eller eksperimenterende øvelser en gang om måneden eller sjældnere. Og 65 procent af eleverne kommer kun på tur én eller to gange på et helt skoleår. De to forskere bag undersøgelsen, Søren Breiting og Finn Mogensen, anbefaler blandt andet mere efteruddannelse til lærerne. Biologforbundet, der tæller cirka 3.000 medlemmer og består af biologilærere i folkeskolen, gymnasieskolen og på lærerseminarierne, er enig. »Det er katastrofe, at eleverne undervises af lærere uden uddannelse i biologi. Hvis lærerne ikke er rustet til at undervise i faget, smitter det selvfølgelig af på elevernes engagement«, siger formand Anders V. Thomsen, underviser i biologi på Frederiksberg Seminarium. Biologi som prøvefag Biologforbundet ønsker også flere faglokaler - med mikroskoper, stereolup og andet isenkram. Undervisningsminister Ulla Tørnæs (V) understreger, at alle naturfagene er blevet opprioriteret i den nye folkeskolelov fra august sidste år. Eleverne skal ud over 7. og 8. klasse have biologi i 9. Biologi bliver desuden et prøvefag i folkeskolens afgangsprøve fra 2005. »Jeg tror, at de tiltag vil styrke faget biologi væsentligt og gøre skolelederne mere opmærksomme på faget«, siger ministeren.