Borgerne på Nørrebro har gennem de sidste måneder været flittige til at aflevere deres ulovlige våben. Cirka 300 styk er det blevet til, hvilket politiet betegner som en ubetinget succes. »Folk har afleveret alt fra folde-, butterfly- og springknive. Vi har også fået fire maskinpistoler, seks almindelige pistoler, og tre rifler«, siger vicepolitiinspektør Gert Sejbak, som har haft det overordnede ansvar for indsamlingen. Han siger, at riflerne og pistolerne er et levn fra Anden Verdenskrig. »Men maskinpistolerne kunne sagtens stamme fra illegal våbenhandel på for eksempel Christiania. Det vigtigste er, at vi nu har fået våbnene væk fra gaden«, siger vicepolitiinspektøren. Knivdrab satte gang i indsamling Indsamlingen blev besluttet sidste år som en direkte følge af et knivdrab på en ung italiensk turist. Under sloganet »Ja til liv nej til kniv« har Nørrebros borgere herefter kunnet aflevere knive og andre våben hos forskellige sociale institutioner, på skoler, i ungdomsklubber og hos det lokale politi. Da der er tale om en frit lejde-aktion vil våbnene ikke blive forsøgt kædet sammen med tidligere forbrydelser. Unge indvandrere har de sidste måneder udøvet hærværk mod flere institutioner på Indre Nørrebro i protest mod, at ungdomsklubben Askovgården lukkede i en periode i oktober måned. Klubben havde ansat to indvandrere til at tage sig af de unge. De er nu fyret, og den ene er sigtet for overtrædelse af våbenloven. Kommunen har nu indkaldt Askovgårdens ledelse til et møde om sagen, siger Nina Raaschou konstitueret børne- og ungeleder for Østerbro og Nørrebro. Medlem af borgerrepræsentationen Manu Sareen (R) foreslog i går, at der udnævnes en integrationsborgmester. Forslaget bakkes op af SF og af overborgmester Jens Kramer Mikkelsen (S).
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Guide
Elisabet Svane svarer på læsernes spørgsmål
Det har været en vild uge i dansk politik. Politisk analytiker Elisabet Svane svarer på spørgsmål fra Politikens læsere klokken 11.00. Du kan allerede nu stille dit spørgsmål.
Hendes forældre flygtede fra Afghanistan til Danmark. Nu sidder hun på en af de tungeste poster i regeringen
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Portræt
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
Lyt til artiklenLæst op af Johanne Lerhard
00:00




























