Aalborg Politi løslader bombesigtet

Lyt til artiklen

Sidste uges bombespræning, der både rystede Aalborg Sygehus Nord og beboerne omkring, blev først tilskrevet som alvorlige drengestreger. Men i torsdags blev en 39-årige mand sigtet for bombesprængningen på sygehuset. Det er dog ikke lykkedes for politiet at skaffe beviser nok til at opretholde en varetægtsfænsling. Derfor bliver manden løsladt i dag, men er stadig sigtet i sagen. Manden, der er hjemløs, har forklaret, at han lå og sov i et værelse på herberg, da bomben sprang, men han har ingen vidner på det, skriver Ritzau. Den 39-årige mand har en tre år gammel dom for hærværk mod Næstved Sygehus. Dengang kørte han en BMW gennem to glaspartier og helt hen til informationsskranken på sygehuset. Tre døgn til at skaffe beviser Politiet i Aalborg fik i weekenden tre døgn af en dommer til at skaffe en bedre sag mod den 39-årige, inden han skulle fremstilles igen tirsdag, men politiet har nu opgivet at kræve ham varetægtsfængslet. Det oplyser kriminalinspektør Ejler Larsen fra Aalborg Politi til Ritzau. »Han bliver løsladt, for lige nu mangler vi beviser til at kræve ham varetægtsfængslet«, siger Ejler Larsen. Da manden blev anholdt, havde han rifter i ansigtet, på halsen og den ene hånd. En læge mener, at det kan stamme fra glasskår. Politiet i Aalborg vil dog ikke oplyse, om politiet koncentrerer alt efterforskning om den 39-årige eller om de går efter andre spor i sagen.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her