Det kom som en stor lettelse for René Milo, at Glostrup Politi, der først havde sigtet Milo for bedrageri, nu har opgivet sagen. Greveborgmesteren var ikke selv overbevist om, at politiet nødvendigvis ville frafalde sigtelsen. »Mentalt havde jeg gjort mig klar til begge scenarier. Nu kan jeg forhåbentlig komme videre, både i forhold til min familie og i forhold til mit arbejde. Jeg er meget taknemmelig for, at det er gået, som det er gået«, siger René Milo til Ritzau. MAngler et par afgørelser Greveborgmester erkender dog, at sagen endnu mangler et par afgørelser, før han kan siges at være komplet renset. »Men jeg føler, at hovedpunkterne er på plads, og at jeg er 90 procent igennem nu«, siger Milo. Hans revisor er i øjeblikket i dialog med skattevæsnet om den kørselsgodtgørelse, som René Milo har hævet fra kommunekassen, selv om han kørte i en firmabil. »Men det er noget, der kører mellem min revisor og skattevæsnet. Det er klart, at hvis jeg skal betale nogle penge tilbage, så gør jeg det«, siger René Milo. Endnu et hængeparti Et andet hængeparti for Greveborgmesteren er amtmanden for Roskilde Amt, der på foranledning af Greve Byråd skal tage stilling til klagepunkterne i den revisions og advokatundersøgelse, der kort før jul rejste en meget hård kritik af Milos embedsførelse. »Der ligger nogle ting der, som de kigger på. Men det er jo ikke noget, der er at sammenligne med det, der ER foregået«, siger René Milo.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























