Sne slud og regn over Danmark

Arkivfoto: Thomas Borberg
Arkivfoto: Thomas Borberg
Lyt til artiklen

En lastbil, der holder på tværs. En motorvej, der er lukket i mere end en time. Biler, der ikke kan køre frem når rød skifter til grøn i trafikkrydset. Vinterforestillingen havde fredag sæsonpremiere i det sydlige Jylland, hvor specielt Kolding og Vejle fik mest sne for pengene. »Vi har alle vores sneplove ude at køre«, oplyste centralvagt ved Vejle Amt, Peter Nielsen. Et par af bakkerne vest for Vejle var på et tidspunkt lukket for al trafik. Ligeledes afspærrede Kolding Politi i en time motorvejen uden for byen i både nord- og sydgående retning. Vejene blev simpelthen spejlglatte, fordi tøsneen frøs til, når fnuggene ramte de kolde vejbaner. Ingen uheld med personskade I følge politiet skete der fredag ingen uheld med voldsom personskade til følge i området. Dog har han ikke tal på de mange mindre uheld og små sammenstød, de glatte veje har forårsaget. »Men der bliver nok at se til for bulesmedene. Problemet er alle de bilister, der kører på sommerdæk og sutter rundt i trafikken«, som politiassistent Jørgen Jacobsen fra Kolding Politi formulerede det. Allerede torsdag aften satte et kraftigt snefald ind ved Århus og i Midt- og Nordjylland. Her var Falck to steder involveret i trafikuheld. I Give væltede en redningsvogn om på taget, mens en ambulance nord for Randers blev påkørt af en 59-årig kvinde. Ingen kom dog alvorligt til skade. Sne lørdag Fredag gav også meget fugtig sne til Ribe, Ringkøbing, Fyns, Storstrøms og Vestsjællands Amter, mens plusgrader i resten af landet forvandlede sneen til slud eller regn. Hvorvidt vintervejret for alvor er ved at bide sig fast, er ifølge Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) ganske usikkert. DMI forudser, at de sydlige og østlige egne kan få sne lørdag. Ellers skulle der komme tø og regn søndag og igen frostgrader og snebyger mandag og tirsdag.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her