Fogh afviser ansvar for takststigninger

Det er ikke regeringens skyld, at taksterne i hovedstaden er steget med tolv procent, siger Fogh. - Foto: Thomas Borberg
Det er ikke regeringens skyld, at taksterne i hovedstaden er steget med tolv procent, siger Fogh. - Foto: Thomas Borberg
Lyt til artiklen

»Det er urimelige beskyldninger. Vi påtager os gerne ansvar for det, vi har ansvar for, men her er der tale om ansvarsforflygtigelse, når man beskylder regeringen for at være skyld i takststigningerne«. Det sagde statsminister Anders Fogh Rasmussens (V) på sit ugentlige pressemøde med henvisning til, at Hovedstadens Udviklingsråd selv har valgt at sætte billetpriserne på himmelflugt. Fogh afviser at have ansvar for, at taksterne alene i hovedstadsområdet er steget med 12 procent, selv om regeringen har fjernet et tilskud på 360 millioner kroner til den kollektive trafik, hvoraf de 100 millioner gik til hovedstaden. Tilskud har ikke hjulpet Ifølge statsministeren er begrundelsen for at fjerne tilskuddet, at det ikke har haft den ønskede virkning. »Siden 1997, hvor tilskuddet blev indført, skulle billetpriserne have faldet med ti procent, men i samme periode er billetpriserne steget med 50 procent, mens den almindelige løn- og prisudvikling har været på 15 procent. Derfor har tilskuddet ingen virkning haft. Man kan ikke begrunde takststigningerne med, at tilskuddet er blevet fjernet«, sagde Anders Fogh Rasmussen. Fogh fremhæver samtidig, at regeringen ikke har fjernet de 360 millioner kroner fra den kollektive trafik, men blot flyttet pengene over til en forbedring af jernbanenettet. »Derfor har vi ikke forringet vilkårerne for den kollektive trafik. Det er som om, der er nogen, der ikke ønsker at påtage sig ansvar, når vi får skyld for takststignignerne, fordi vi fjernede tilskuddet på på 360 millioner kroner«, sagde statsministeren. Dermed er der fortsat ingen, der tager ansvaret for prisstigningerne. Hverken trafikminister Flemming Hansen (K) eller Mads Lebech (K), formand for Hovedstadens Udviklingsråd, vil tage på deres kappe, at passagererne i busser og tog skal betale ekstra. HUR's argument for prisstigningerne er det manglende statslige tilskud på 100 millioner kroner. HUR raser over Fogh Og formanden for HUR's trafikudvalg, venstremanden Bent Larsen, tager på det skarpeste afstand fra statsministeren udtalelser. »Vi har foretaget en takststigning på 12 procent, hvilket svarer præcist til de 100 millioner kroner, som vi ikke mere får i tilskud. De almindelige økonomiske problemer, herunder inflation, har vi dækket ved et ekstratilskud fra ejerne af HUR«, siger Bent Larsen til Ritzau.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her