De danske eksamensformer skal til en kritisk vurdering hos lærer og censor. Hele systemet skal gennemgåes for at se om prøver, karakterer og forme skal svarer til de faglige krav, der stilles i dagens uddannelsessystem. Det er budskabet i regeringens oplæg om "Modernisering af prøver, eksaminer og karakterer", der præsenteres i dag. Undervisningsminister Ulla Tørnæs understreger, at oplægget ikke er et forslag til en hurtig reform af systemet, men skal ses som en proces, der skal se på hvilke forbedringer, der er nødvendige. »Vi skal arbejde på, at prøve og eksamenssystemerne bliver en dynamo for udvikling af kvalitet og faglighed. Vi skal sikre, at prøve- og eksamenssystemerne er egnede til at dokumentere målet med undervisningen, og at kravet om kvalitet i uddannelserne efterleves«, siger Ulla Tørnæs. Ingen sparerunde Undervisningsministeren understreger, at prøver og eksaminer er helt afgørende i det danske uddannelsessystem, og der ikke er tale om nogen spareøvelse. En af de ting, der skal undersøges er, hvorvidt 13-skalaen bruges hensigtsmæssigt. For eksempel har det vist sig, at nogle undervisere bruger den forskelligt, endda på samme uddannelsesniveau. »Vores eksamenssystem er ikke i krise, men det skal jo ikke forlede os til at tro, at vi har det bedst mulige eksamenssystem«, siger Ulla Tørnæs.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Jes Stein Pedersen



























