Stort karakterløft til flittige elever

Lyt til artiklen

Elever, der vælger at tage et ekstra fag på det højeste niveau får lov at forhøje det samlede eksamensgennemsnit ved at gange med 1,03. Det betyder, at et gennemsnit på f.eks. 9,5 bliver forhøjet til 9,8. Sidste år ville det have gjort hele forskellen på, om man kunne komme ind på de ti mest populære studier - som medicin, psykologi og medievidenskab. »Regeringen har haft et stort ønske om, at hvis man vælger ekstra fag på højt niveau, så skal det kunne mærkes efter 'noget for princippet'«, siger videnskabsminister Helge Sander (V), der har sendt en ny adgangsbekendtgørelse med karakterforhøjelserne i høring. Her fremgår det også, at elever, der kan klare to ekstra fag på A-niveau oven i de fire obligatoriske A-niveau fag, må gange eksamensgennemsnittet med 1,06 - en stigning der vil forhøje et gennemsnit på 9 til 9,5. Kan øge studieegnethed Studiechef Jakob Lange, Københavns Universitet, mener, at ordningen kan være med til at øge unges studieparathed og lette overgangen til universitetet. Men han frygter også, at ordningen forårsager inflation i adgangskvotienterne. Samme bekymring har SF's uddannelsesordfører, Aage Frandsen, som er overrasket over, at gevinsten er »så stor«. »Risikoen er, at alle tager flere fag på A-niveau, så der går inflation i det ligesom dengang, man kunne forbedre gennemsnittet ved at tage fagene om igen. Og problemet er så, hvis nogen knækker halsen i forsøget på at overkomme så mange A-niveau-fag. Så har vi jo virkelig gjort dem en bjørnetjeneste«, siger Aage Frandsen. Eleverne er ikke begejstrede Gymnasieeleverne er heller ikke begejstrede. De frygter, at belønningen forøger den sociale ulighed. »Alle erfaringer viser, at det kun er de ressourcestærke, som kan få hjælp derhjemme, der kan overkomme så mange højniveau fag. Det er en meget mærkelig pædagogisk metode at indføre et belønningssystem, som fastholder den sociale skævhed«, siger formanden for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning, Nanna Westerby. Karakterforhøjelserne gælder først fra år 2006. Samtidig har regeringen udskudt ændringerne af kvote to-systemet, der først bliver præsenteret senere på året med virkning fra 2007.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her