En læge er i dag blevet angrebet med en kniv af en psykisk syg og drabsdømt mand på sygeafdelingen i Vestre Fængsel, oplyser Københavns Politi. Fire-fem stik Lægen var på vej gennem Vestres sygeafdeling for at se til en anden indsat, da den 31-årige psykisk syge mand uden et ord gik til angreb med en smørrebrødskniv. Lægen blev stukket i hovedet fire-fem gange med kniven, men han slap med flænger i hovedbunden, oplyser den centrale vagtleder for kriminalpolitiet i København. Lægen blev efter en tur på Hvidovre Sygehus udskrevet af sine kolleger. Ny sigtelse i vente Den 31-årige mand af irakisk oprindelse blev i september sidste år i Østre Landsret dømt til anbringelse på et hospital for sindslidende for drabet på sin storebror. Den centrale vagtleder oplyser, at manden bliver sigtet for vold mod tjenestemand i funktion og ventes fremstillet i grundlovsforhør i morgen.
Drabsdømt angriber læge i fængslet
Lyt til artiklen