Danmark sender igen afviste afghanere hjem

Lyt til artiklen

Dansk politi satte mandag en asylansøger fra Afghanistan på et fly tilbage til hans hjemland. Manden blev tvangshjemsendt efter at have fået afslag på asyl i Danmark. Et par danske politifolk ledsagede ham på et rutefly til Afghanistan, hvor han overgives til de lokale myndigheder. Det er første gang siden sidste sommer, at Danmark sender en afghaner hjem med tvang. To afviste asylansøgere blev i juli tvunget på et privatfly direkte til den afghanske hovedstad, Kabul. Trepartsaftale ikke på plads En såkaldt trepartsaftale mellem Danmark, Afghanistan og FN's Flygtningehøjkommissariat (UNHCR) om hjemsendelse af afviste asylansøgere er endnu ikke helt på plads. Desuden har UNHCR tidligere anmodet den danske regering om ikke at tvangshjemsende afghanerne, fordi situationen fortsat er usikker flere steder i Afghanistan. Ifølge kriminalinspektør Jørgen Tagge, Rigspolitiet, vil der ikke blive tvangshjemsendt flere afghanere foreløbig. Politiet har sendt en række sager til de afghanske myndigheder, som først skal acceptere at tage imod de afviste asylansøgere, og det tager sin tid. I alt 196 afviste afghanere står i øjeblikket til at blive udvist af Danmark. Endvidere er nogle rejst frivilligt hjem til Afghanistan.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her