Det er ikke vilje, der mangler, men penge. Ifølge Nordjydske Stiftstidende har kommunerne længst mod nord ikke råd til at betale det specielle introduktionsforløb, det koster, at få nydanskere ind på social- og sundhedsskolen. Målet fra regeringens side er ellers, at nydanskerne skal udfylde hullet med manglen på social- og sundhedshjælpere. Ingen verdensklasse De gode hensigter, men manglende penge mærker man på social- og sundhedsskole i Hammer Bakker, der ligger i nærheden af Aalborg. »Kommunerne siger til os, at de har svært ved at finde penge til introduktionsforløbene, selv om de har folk gående, der kunne have vældigt gavn af det«, siger forstander for skolen i Hammar Bakker, Lars Jakobsen. Dermed ser det ikke ud til, at der bliver oprettet en særlig verdensklasse i år. »Det er gynger og karruseller, det handler om, og i vores system er pengene der kun i tre år. Vi har bestemt en interesse i at få folk på den rigtige hylde. Men der er økonomi i det, og det bliver vi nødt til at tage hensyn til«, siger Benedikte Overgaard, der er leder af intergrationscenteret Domino. Må ikke strande i kassetænkning Integrationsminister Bertel Haarder (V) understreger, at økonomi ikke bør være en hindrig for at få flere nydanskere i arbejde. »Vi vil gøre det lettere at blive optaget, og så skal det ikke strande i kassetænkning og forskellige problemer, der har at gøre med, at man ikke vil gøre tingene anderledes, end man plejer«, siger Bertel Haarder til Nordjydske.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























