Hvis justitsminister Lene Espersen (K) en dag får nok af politik, bør hun måske overveje en karriere som billedkunstner. I hvert fald indbragte hendes maleri 'Politisk puslespil' den nette sum af 10.000 kroner, da Lions Club København fredag eftermiddag afholdt auktion på Københavns Rådhus over kunstværker af kendte københavnere. Maleriet forestillede tre dukker med røde, lilla og orange kjoler. Blandt de øvrige ministre var integrationsminister Bertel Haarder (V), hvis billede 'Havblik' fik et hammerslag på 2100 kroner. Røv med ører til 1700 kroner Den konservative socialminister Henriette Kjærs maleri '3 konge på vej til falkejagt', indbragte 1200 kroner, mens et af de mere opsigtsvækkende værker 'Røv med ører', af Peter Aalbæk Jensen gik for 1700 kroner. Auktionen indbragte i alt 135.000 kroner, som ubeskåret går til indretning af lejligheder til handicappede i Lions Huset i Københavns Nordvestkvarter.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























