Antiabortforeningen Retten til Liv må ikke beholde sin mindelund over abortofre i Vedersø i Vestjylland. Naturklagenævnet, som har truffet afgørelsen, mener, at mindelunden er i strid med lokalplanen for området. Dermed kan Ringkøbing Kommune, som hele tiden har været stærkt imod mindelunden, nu med loven i hånden kræve mindelunden fjernet. Kommunen vil bygge boliger Abortmindelunden blev indviet i 1999 og har hele tiden været en torn i øjet på Ringkøbing Kommune, som vil bygge boliger på området. Antiabortforeningen klagede derfor til Naturklagenævnet, fordi den mener, at der er tale om en krænkelse af den private ejendomsret. »Det er meget skuffende, at et flertal i Naturklagenævnet bakker kommunen op og dermed blåstempler brugen af juridiske instrumenter til usaglig begrænsning af rådighed over privat ejendom«, siger formand for Retten til Liv, Christian N. Laursen. Grunden tilhører digterpræsten Kaj Munks søn, universitetslektor Arne Munk. Foreningen vil i løbet af den kommende uge tage stilling til, om den vil bringe sagen videre til domstolene.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























