Hjemmefødsler er ude i kulden

Hellere på sygehus end føde hjemme. Sådan tænker de fleste gravide danske kvinder. Gennem tre årtier er der opbygget en tyrkertro på, at det er mere sikkert at føde på et sygehus bemandet med jordemødre og læger - med smertestillende metoder, sugekopper og kejsersnitknive inden for rækkevidde. Kun én procent vælger at føde hjemme 'Ude godt, hjemme bedst' vælges kun af én procent af kvinderne, så 11 måneder gamle Christoffer er en undtagelse. Han blev født hjemme - ifølge forældrene Solveig Solås og Jan Herforth med »et dejligt forløb«. Også storebror Hannibal på fem skulle være kommet til verden i de hjemlige gemakker, men der opstod komplikationer, så de vordende forældre og hjemmefødselsjordemoder Anne Lykkeberg Persson tog på sygehuset. Ægteparret valgte hjemmefødslen blandt andet for at være sikre på at have en jordemoder, de kender på forhånd, til stede under hele den vigtige begivenhed. Mindre pinefuldt »Hjemmefødsler er den sikreste og den billigste måde at føde på«, siger ægteparrets jordemoder, Anne Lykkeberg Persson. Hun har kørt Vestsjælland tyndt med lytterør og fintfølende fingre gennem de seneste seks år. Anne Lykkeberg Persson mener, at alene den ro og tryghed, der kan skabes i hjemmet, gør, at fødslerne forløber om ikke smertefrit så dog i hvert fald mindre pinefuldt. En sundhedsøkonomisk beregning viser, at amterne kan spare omkring 20 procent ved at satse mere på fødsler uden 'kunstforløsninger'. Skeptikere påpeger, at kvinder, der vil føde hjemme, ofte også benytter ambulante tilbud på sygehuset: ultralydsscanning, blodprøver, speciallægeundersøgelser osv. Og at de i en del tilfælde alligevel føder på sygehuset, der skal have et beredskab klar. Økonomien er altså uklar, og der bliver da heller ikke reklameret voldsomt for hjemmefødsler. Koster ikke mere Vestsjællands Amt yder støtte til hjemmefødsler med kendt jordemoder. Forældre som Solveig Solås og Jan Herforth skal ikke betale mere, end de allerede har gjort over skatten. »De skal bare have kaffe på kanden og give lidt mad under fødslen«, siger Anne Lykkeberg Persson, der sammen med en kollega tager sig af 60-70 hjemmefødsler om året - herunder konsultationer fra 12. uge til et stykke efter selve fødslen. Dyrt at føde hjemme I Holland er hjemmefødsler sat i system, men i Danmark er de snarere undtagelsen end reglen. Modsat Vestsjælland har Frederiksborg Amt besluttet ikke at støtte forældre, der opsøger en privat praktiserende jordemoder. Konkret handler det om en person: Hanne Willer. Hvis gravide kvinder vælger hende, så skal de slippe 15.000 kroner af egen lomme. »Tre ud af fire kvinder kan uden problemer henvises til ambulant fødsel eller hjemmefødsel. Jeg synes ikke, at raske kvinder skal på sygehuse«, siger Hanne Willer. Hun påpeger, at i Holland vælger over halvdelen af kvinderne at føde hjemme. En af forklaringerne er ifølge Hanne Willer, at hollandske kvinder møder op på jordemoderledede klinikker. Og jordemødre har en anden tilgang til fødsler end de ofte mere sygdomsorienterede læger. »Jeg har i et år forsøgt at få politikerne til at støtte hjemmefødsler, men det vil de ikke«, siger Hanne Willer. Argumenter om mulige besparelser på bedøvelser, ve-stimulerende drop, kejsersnit og sygehussenge har ikke vundet gehør hos politikerne, og hjemmefødsler er åbenlyst ikke en hjertesag for unge danske kvinder. 10-15 procent overvejer det, men opgiver ideen. Utryghed Gravide har krav på at kunne føde hjemme med en jordemoder, men uden ordninger som i Vestsjælland eller med egenbetaling som i Nordsjælland kan det være ret tilfældigt, hvilken jordemoder der dukker op. Det kan skabe utryghed - også for jordemoderen. Ikke alle jordemødre er lige begejstrede for at køre ned ad en mørk grusvej for at opholde sig en masse timer sammen med et par, de aldrig før har mødt.