Danmarks kommende kronprinsesse, Mary Donaldson, har brug for oplysning om ligestilling, mener SF's Ungdom (SFU). Derfor har foreningen inviteret Mary med til et weekendkursus i forbindelse med kvindernes internationale kampdag den 8. marts. Det er den forløbne uges polemik om aflønningen af det kommende regentpar, der har affødt initiativet hos SF's Ungdom. Enhedslisten ønskede, at kronprins Frederik og Mary Donaldson skal dele lønnen, når de bliver gift. Forslaget kom kort før en afstemning i Folketinget om en lønforhøjelse til prinsen på 10,2 millioner kroner - heraf skulle ti procent gå til Mary, men hun er dog ikke direkte nævnt i lovteksten. Inviteres til vintertræf I en pressemeddelelse skriver SFU, at noget tyder på, at ligestillingen har lang vej igen i det danske kongehus. De peger på, at ligeløn er et centralt område for SFU i kampen for ligestilling. Derfor inviterer SFU Mary til det årlige vintertræf den 5. til 7. marts. Træffet holdes i København, og Mary kan spare på sine lommepenge, for SFU tilbyder også at dække transportomkostningerne til kurset.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























