Danmarks Radio er efter en omfattende kampagne nu parat til at opkræve fuld licensbetaling fra 15.000 pensionister, som ikke længere opfylder betingelserne for licensfritagelse eller nedsat licens. Omkring 300.000 licensbetalere får i dag nedslag i prisen, men da DR i sommeren 2003 skrev til alle med nedsat licens for at høre, om de fortsat var berettigede til det, svarede 25.000 pensionister ærligt, at deres økonomiske situation ikke længere kvalificerede dem til at slippe billigere end alle andre. 15.000 modtager girokort Den uventede fangst fik DR's licensafdeling til at indføre en ny ordning, hvor DR en gang om året sammenholder sine oplysninger med de kommunale registre, og det har afsløret yderligere 15.000 pensionister, som vil modtage indbetalingskortene i løbet af de kommende uger. Reglerne om licensfritagelse siger, at pensionister med et socialt pensionstillæg på 100 procent kan slippe helt for at betale den halvårlige radiolicens på 160 kroner, mens de kan opnå et nedslag på 50 procent af fjernsynslicensen, som er på 1.055 kroner hvert halve år. Tilgangen af de knapt 40.000 licensbetalere på fuld licens vil ifølge Ritzaus beregninger betyde, at DR kan se frem til 20-30 millioner kroner mere i licensindbetaling om året.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Breaking
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
It’s complicated
Få overblik over det amerikanske midtvejsvalg med Politiken og The New York Times
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Nis Bank-Mikkelsen
Debatindlæg af David Mathias Klausen