Antiabortforeningen Retten til Liv vil indbringe Ringkøbing Kommune og Naturklagenævnet for domstolene, efter at nævnet har erklæret, at foreningens mindelund over abortofre i Vedersø i Vestjylland er i strid med lokalplanen for Vedersø. Nævnets afgørelse betyder, at Ringkøbing Kommune, som hele tiden har været imod mindelunden, med loven i hånd kan kræve mindelunden fjernet. »Men vi vil have sagen prøvet ved retten. Naturklagenævnets afgørelse er et angreb på ejendomsretten, og det er tydeligt, at Ringkøbing Kommune er ude i et ideologisk ærinde, som går langt ud over, hvad en lokalplan skal bruges til. Lokalplanen, som tilsiger boliger i området, er kun et instrument i modstanden mod abortlunden«, siger formanden for Retten til Liv, Christian N. Laursen, til Ritzau. Han forventer, at abortmindelunden får lov at blive, hvor den er, indtil retten har talt. Indviet i 1999 Abortmindelunden blev indviet i 1999 på en grund, der tilhører digterpræsten Kaj Munks søn, Arne Munk. Den har hele tiden været en torn i øjet på Ringkøbing Kommune, som vil bygge boliger i området. Mindelunden indeholder bl.a. en to meter høj obelisk og et såkaldt danmarkskort på 80 kvadratmeter, hvor 14 søjler viser antallet af aborter i landets amter gennem 30 år.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
Lyt til artiklenLæst op af Johanne Lerhard
00:00
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Christian Jensen




























