Danskernes opbakning til krigen i Irak er steget, siden starten af krigen for 11 måneder siden, skriver Berlingske Tidende søndag. En ny meningsmåling foretaget af Gallup for Berlingske Tidende onsdag og torsdag i denne uge viser, at 52 procent af danskerne mener, at beslutningen om Danmarks krigsdeltagelse var rigtig. 38 procent mener, at beslutningen var forkert, mens 11 svarer ved ikke. For 11 måneder siden - da angrebet på Irak blev indledt - var et flertal imod dansk krigsdeltagelse. Ifølge en Gallup-måling i marts 2003 var hele 57 procent modstandere af at sende soldater og materiel til Irak. Flertal ønsker ikke undersøgelse Også i spørgsmålet om en uafhængig undersøgelse af den danske beslutning om at gå med i krigen, er befolkningen overvejende enig med regeringen. Oppositionen kræver en sådan undersøgelse, men regeringen afviser med den begrundelse, at den er unødvendig. 58 procent af befolkningen mener ikke, at der bør indledes en undersøgelse, mens 33 procent deler oppositionens ønske.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























