Succes kvæler ny læreruddannelse

Undervisningsminister Ulla Tørnæs (V). - Foto: Morten Langkilde
Undervisningsminister Ulla Tørnæs (V). - Foto: Morten Langkilde
Lyt til artiklen

En succes har vokset sig for stor. Kritik fra seminarierektorerne, Danmarks Lærerforening og de lærerstuderendes organisationer får nu undervisningsminister Ulla Tørnæs (V) til at begrænse adgangen til den alt for populære to-årige uddannelse til meritlærer. »Jeg er opmærksom på, at vi står med en uholdbar situation, hvis stigningen i tilgangen fortsætter. Det har jeg tilkendegivet over for forligspartierne bag uddannelsen, og ministeriets embedsmænd ser i øjeblikket på, hvordan vi kan løse problemet, siger Ulla Tørnæs til Ritzau. Kun et supplement Hun han endnu ikke et præcist bud på, hvordan adgangen kan begrænses. Ulla Tørnæs understreger, at meritlærer-uddannelsen er en succes. Hun ser den gerne gjort permanent. Det står dog fast, at uddannelsen skal være et supplement til den traditionelle læreruddannelse. Der må aldrig opstå en situation, hvor den bliver en konkurrent, siger Ulla Tørnæs. Regeringspartneren De Konservative bakker ministeren op og er klar til et loft. »Fagligheden i folkeskolen er en så vigtig sag, at vi ikke er indstillet på at tage chancer med børnenes uddannelse som indsats. Meritlærere kan tilføre skolen nye impulser, men det må og skal være de fuldt uddannede skolelærere, der dominerer lærerværelset. Også om 10 eller 20 år«, siger partiets uddannelsesordfører Helle Sjelle i en pressemeddelelse. Håb om hurtig begrænsning Nils-Georg Lundberg, formand for Lærerseminariernes Rektorforsamling, håber, at en begrænsning kan få virkning allerede fra næste skoleår. »Seminarierne holder i de kommende uger orienteringsmøder om uddannelsen og har i den seneste tid fået rigtig mange henvendelser. Hvis ikke der fra ministerielt eller politisk hold findes en løsning meget hurtigt, bliver det svært at give folk, der gerne vil ind på uddannelsen, ordentlig besked«, siger han.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her