Gidseldrama i Nordjylland slutter fredeligt

Lyt til artiklen

Et gidseldrama i Nordjylland er sluttet. En 31-årig mand fra Sjælland havde siden lørdag nat holdt sin 23-årige kæreste som gidsel, mens han truede med at slå hende ihjel. Dramaet udspillede sig i en villa hos et ældre ægtepar i Pandrup Kommune. Ægteparret havde ufrivilligt fået en rolle i gidseltagningen. Ungt par forskansede sig Parret følte sig forfulgt og søgte derfor tilflugt hos det ældre ægtepar, der lukkede dem ind for at hjælpe. Efterfølgende forskansede det unge par sig på villaens første sal, hvor de nægtede at modtage hjælp fra nogen som helst. Da politiet dukkede op, afslog parret hjælp af frygt for, at politiet skulle stå i ledtog med deres forfølgere. Kort før kl. 13 søndag eftermiddag forsøgte den 31-årige mand så at stikke af ved at hoppe ud af vinduet på 1. salen i huset. Manden forsøgte derefter at flygte op ad gaden, men han blev straks efter overmandet af flere politifolk. »Umiddelbart ser det ikke ud som om, der er nogen, der har forfulgt parret, og derfor regner vi med, at der er tale om et psykisk tilfælde«, siger politiet i Hjørring.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her