DF vil registrere alle danskeres arvemasse

Alle danskeres arvemasse skal registreres i dna-registret. Det mener Dansk Folkeparti som reaktion på justitsminister Lene Espersens (K) planer om at udvide registeret med småforbrydere, så det fremover dækker 250.000 personer. »Registret bør omfatte alle danskere og ikke kun personer, der på et tidspunkt har været mistænkt for en forbrydelse«, siger Dansk Folkepartis retsordfører, Per Dalgaard, til Ritzau. »Hvis vi har sådan et register, der ikke kun omfatter potentielle forbrydere, er der ingen, der kan føle, at de er værre end andre. Og det vil medføre, at hvis der begås en forbrydelse, kan man lynhurtigt slå op i registret og se, hvem der kan mistænkes«, siger Per Dalgaard. Lene Espersen siger nej Justitsminister Lene Espersen (K) afviser forslaget fra regeringens faste støtteparti. »Regeringen ønsker ikke et overvågningssamfund, hvor alle danskere, herunder alle lovlydige danskere, skal stå i et dna-profilregister. Det vil være at gå alt for vidt. Derimod ønsker regeringen at sikre, at politiet har de nødvendige redskaber til at opklare forbrydelser og afsløre kriminelle, hvis de begår ny kriminalitet«, siger Lene Espersen i en pressemeddelelse. I dag står drabsmænd, grove volds- og voldtægtsmænd i politiets dna-register. I alt 2.270 personer. Men justitsminister Lene Espersen vil også registrere småforbrydere som tyve og røvere. Det vil bringe det samlede antal op på 250.000 personer, skriver Politiken tirsdag. Kritik fra jurister Advokatrådet er utilfreds med planen, og lektor Jørn Vestergaard, Københavns Universitet, mener, at det er forkludret, hvis personer, der alene har været sigtet, men aldrig dømt, skal registreres. Ifølge Lene Espersen kan registret kun bruges til at identificere personer. Det vil således ikke være muligt ud fra oplysningerne i registret at sige noget om personernes arveanlæg eller eventuelle sygdomsdispositioner. S er positiv Derfor er Socialdemokraterne ikke skeptiske over for at udvide brugen af dna-registret. »Sikkerheden er i dag blevet så stor, at den frygt, man kan have for misbrug, er ubegrundet, fordi den type dna, som politiet har i dag, ikke kan bruges til at spore personens genetiske arveanlæg«, siger partiets retsordfører, Morten Bødskov, til Ritzau. Justitsministeren regner med at kunne fremsætte et lovforslag i begyndelsen af det nye folketingsår.