Sæsonen for de lange næser og de røde øjne er allerede begyndt. I løbet af de seneste 10 år er pollensæsonen blevet to måneder længere, og der er kommet flere dage med mange pollen i luften. Med andre ord er det blevet sværere at være pollenallergiker, som der samtidig er blevet flere af. Astma-Allergi Forbundet regner nu med, at der er en million pollenallergikere i Danmark. Mindst. Tidligere sagde forbundet, at tallet lå på omkring 500.000. Årets første pollenvarsling Tirsdag udsendte Astma-Allergi Forbundet og Danmarks Meteorologiske Institut, DMI, årets første pollenvarsling. El og hassel er allerede i gang med foråret. Først på året er det pollen fra el og hassel, der kan give allergi, mens elm og specielt birk giver høfebersymptomer i foråret. Om sommeren skyldes høfeber pollen fra græs og bynke.
Forår og høfeber i luften
Lyt til artiklen