Donorsæd på nettet er gambling

Lyt til artiklen

Bestil en portion sæd via internettet og få den leveret med posten eller med fragtmand. Sådan lyder tilbuddet på web-siden hjemmeinsemination.dk, som er den første danske sædbank, der opererer via internettet. For 1750 kroner kan kvinder foretage en såkaldt hjemmeinsemination ved selv at sprøjte den tilsendte sæd op i skeden. Men fra flere sider advares der mod at købe sæd fra hjemmeinsemination.dk, skriver Morgenavisen Jyllands-Posten torsdag. Ingen garanti mod sygdomme »Man har som køber af sæden ingen reel garanti for, at sæddonorerne er tjekket for kønssygdomme og arvelige sygdomme, ligesom der er risiko for, at en stor del af sædcellerne går tabt under opbevaring og transport med posten,« siger overlæge på fertilitetsklinikken på Skejby Sygehus, Erik Ernst, der som mangeårig konsulent for landets største sædbank Cryos står for udvælgelsen og sundhedstjekket af langt hovedparten af de danske sæddonorer. Men dem har nogle grupper af kvinder ingen adgang til. Det gælder bl.a. enlige og lesbiske kvinder, som ifølge en fem år gammel lov ikke har ret til at blive insemineret af en læge. Derfor er der opstået et gråt marked for sædhandel. Hverken Forbrugerrådet eller overlæge i Sundhedsstyrelsen, Peter Saugmann-Jensen, kan anbefale at købe sæd via den danske internetsædbank.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her